Vaccination mod COVID-19, influenza og pneumokok

Fra 1. oktober kan udvalgte borgere blive vaccineret mod
COVID-19, influenza og pneumokok, og allerede fra 15. september tilbydes alle
over 85 år samt beboere på plejehjem en COVID-19-vaccination. Vaccination er
gratis og frivillig. 

Du kan blive vaccineret i vores klinik.  

Fra 15. september kan I bestille tid til alle tre
vaccinationer online eller ringe til os.

For plejehjemsbeboere vil der være et særligt tilbud med vaccination på plejehjemmet uden tidsbestilling.

Hvem tilbydes vaccination?

Hvis du er i målgruppen for flere vaccinationer, kan du modtage dem alle på samme tid efter 1. oktober. 

Du kan som en del af det generelle vaccinationsprogram blive vaccineret, hvis du opfylder et eller flere af nedenstående kriterier:

COVID-19 (4. stik):

  • Alle på 50 år og derover
  • Personer under 50 år i øget risiko for et alvorligt forløb
  • Personale i sundheds- og plejesektoren samt dele af socialområdet med tæt
    kontakt til patienter i øget risiko
  • Pårørende til personer i særlig øget risiko
  • Gravide

Influenza:

  • Alle på 65 år og derover
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Børn på 2-6 år
  • Personer med visse kroniske sygdomme
  • Sundheds- og plejepersonale

Pneumokok: (tilbydes hvert 6. år i forhold til den enkelte person)

  • Personer over 65 år
  • Personer med særlige kroniske sygdomme
  • Svejsere

Inden vaccinationsprogrammet går i gang, vil Sundhedsstyrelsen komme med en udmelding om, hvem der tilhører målgrupperne som personer under 50 år i øget risiko for alvorligt forløb, personale i sundheds- og plejesektoren m.fl.​

Hvordan bliver jeg inviteret til vaccination?

Hvis du tilbydes vaccination på baggrund af din alder, vil du modtage en invitation i e-Boks/mit.dk. Herefter kan du bestille tid til vaccination hos os.

Influenzavaccination til børn

​ Fra den 1. oktober har børn i alderen 2-6 år mulighed for at blive vaccineret ​mod influenza. Vaccination mod influenza til børn gives som en næsespray, der sprøjtes op i hvert næsebor.

Er du forælder til et barn i alderen 2-6 år, vil du modtage invitation til influenzavaccination til dit barn i e-boks. Hvis du er digitalt fritaget, vil du modtage invitation til dit barn med posten.

For øvrige information kan vi henvise jer til Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

https://www.sst.dk/da/corona/vaccination

https://www.sst.dk/da/influenza

https://www.sst.dk/da/pneumokokvaccination